Genanvendelse med omtanke

Vi arbejder for en fremtid, hvor dagligvarer ikke påvirker miljøet.

Genanvendelse

med omtanke

Vi arbejder for en fremtid, hvor dagligvarer ikke påvirker miljøet.

Dagligvaren er omdrejningspunktet

Dagligvarer er en stor del af vores hverdag. Som forbruger kan vi godt lide at købe produkter, der smager godt og har en indbydende emballage.
Der bliver dagligt produceret en stor mængde og variation af materiale til emballage, så produkterne kan holde sig friske, bliver beskyttet under transport og opbevaring, og hvert enkelt produkt skiller sig ud ved siden af konkurrenternes, når de når hylderne i supermarkedet. Når forbrugeren har benyttet produktet, står forbrugeren tilbage med en, for forbrugeren, ubrugelig emballage – men emballagens materiale har stadig stor værdi.
Hvert produkt der bliver solgt i supermarkedet har en unik stregkode. Denne stregkode indeholder detaljeret information fra producenten, hvor det er muligt at tilknytte yderligere information omkring produktet og emballagen.

Bortskaffelsen af emballagen

Mange forbrugere gør en aktiv indsats for at sortere forskellige materialer, emballage fra produkter eller restaffald i forskellige skraldespande. Det er en yderst vigtig handling, som bidrager til at skabe et mere bæredygtigt samfund og fremme den cirkulære økonomi.
Desværre har forbrugerne svært ved at gennemskue, hvordan de skal sortere deres affald korrekt. Vi mener, at der kan være to hovedårsager til, at forbrugerne bliver forvirret omkring, hvordan de skal sortere affaldet – de regionale affaldssorterings processer som er forbundet med forskellige retningslinjer for sortering, og selve udfordringen i at identificere hvilket materiale man står med.
Disse udfordringer resulterer ofte i, at forbrugerne ikke sorterer affaldet korrekt, og dermed mindskes værdien og genanvendeligheden af den pågældende affaldsstrøm.

Bæredygtig og ansvarlig handling hjælper os alle

TheNewSort tilbyder en løsning, der gør det nemt og simpelt at sortere affald korrekt. Vores løsning understøtter samtidig en positiv ændring i forbrugernes adfærd, som dermed kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Vi tror på, at forståelig, lettilgængelig og gennemsigtig information er en forudsætning for at forbrugeren kan sortere sit affald korrekt. Vores mål er, at nedbryde kompleksiteten og samle al relevant information ét sted, så forbrugeren nemt kan tilgå de anbefalede sorterings anvisninger, der er skræddersyet til den kommune, de befinder sig i.
Dermed bliver ‘affaldssortering uden forvirring’ til en realitet. Som en del af en app løsning giver vi de præcise og hurtige anvisninger til, hvilken måde alle dagligvarer emballager skal bortskaffes på. Med god samvittighed og uden besvær.
Scroll til toppen